Ny Lundgård Ismejeri

Økologisk gårdbutik og ismejeri med håndlavet økologisk bondegårdsis nær Viborg

Midt i Jylland – i det smukke område mellem Nørreådalen og Skals Ådal ved Viborg – finder du Ny Lundgård Ismejeri, som er en økologisk gårdbutik der tilbyder bondegårdsis og økologisk is.

Filosofien bag isen er økologisk, kompromisløs kvalitet. Derfor er isen lavet af naturlige råvarer og med kærlighed til det gammeldags håndværk. Dette betyder blandt andet, at vi laver fløden selv, og at du ikke finder nogle tilsætningsstoffer. Det giver isen en smag af naturlighed.

Økologisk gårdbutik med ægte bondegårdsis 

Til mejeriet er knyttet en økologisk gårdbutik, hvor det er muligt at købe vores is i forskellige størrelser, ost fra Thise Mejeri, kød og forskellige andre ting. Alle produkter er naturligvis økologiske.

Mejeriet ligger på gården Ny Lundgård, der er et økologisk mælkelandbrug med 80 køer. Mejeriet bruger en lille del af mælken til isen, og resten leveres til Thise Mejeri. Gården er åben for besøgende, og man er således velkommen til at gå en tur på grunden og i staldene og kigge på dyrene.

Vi har kunder i hele Midtjylland, herunder Aarhus. Du kan finde alle de steder, hvor du kan købe vores økologiske is i forhandlerlisten.

Kort om vores ismejeri​

Kirsten Kjærgaard åbnede den 1. august 2009 mejeriet og gårdbutikken. Hun drev og udviklede igennem næsten 10 år isen og forretningen, og bærer en stor del af æren for, at produktet er, som det er. Kirsten besluttede dog til sidst, at det var på tide at gå på pension.

Der kom derfor nye kræfter til, og den 1. juni 2019 overtog fem unge mennesker forretningen. Siden da er det gået stærkt, og antallet af detailforretninger, der forhandler isen, har nu rundet 10 forretninger fordelt i det meste af Midtjylland. Derudover er der flere gårdbutikker og andre forhandlere, der sælger flere af produkterne. Udviklingen er naturligvis sket uden, at der bliver gået på kompromis med kvalitet eller økologi.

Du kan altid være sikker på en god smag og en god oplevelse. Sådan har det været, siden mejeriet åbnede i 2009, og sådan vil det altid være.

Økologisk is, ost og oksekød med god smag

Der er til mejeriet knyttet en lille økologisk gårdbutik. I butikken sælger vi naturligvis vores økologiske bondegårdsis fremstillet af mælk og fløde fra gårdens køer. Vi har også et spændende udvalg af økologiske oste fra Thise Mejeri, og har vi ikke lige den variant, du er på udkig efter, kan vi bestille den hjem til dig. Desuden har vi oksekød fra gårdens dyr og andre spændende og lækre produkter, bl.a. grisekød fra Favnen Fuld.​

Alle produkterne i vores ismejeri og gårdbutik er naturlige og bæredygtige.

Alle råvarer til isen er økologiske. Mælken og fløden er fra gårdens egne økologiske køer, og æggeblommerne i isen er økologiske og uden tilsætningsstoffer. Alt isen er sødet med økologisk rørsukker.​ Frugt og bær til isen købes videst muligt frisk hos lokale økologiske frugt- og bæravlere, og den eksotiske frugt købes hos bl.a. Solhjulet.​